Metakognitiv terapi behandling
Metakognitiv terapi
HVAD er Metakognitiv Terapi?
Metakognitiv terapi (MCT) er en ny terapiform udviklet af Adrian Wells, professor ved Manchester University.
Den består af en evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode til behandling af psykiske lidelser som bl.a. stress, angst og depression. Metoden anvendes til at reducere eller fjerne tidskrævende bekymringer og grublerier og arbejder i stedet med nye måder at forholde sig til negative tanker på.
HVORDAN virker Metakognitiv Terapi?
Man får redskaber til at opnå en forståelse af, at det er vores daglige eller indgroede vaner og overbevisninger, der gør, at man udvikler angst. Man lærer at lade tankerne være..
HVORFOR virker Metakognitiv Terapi?
Forskning viser, at mennesker der bekymrer sig i overdreven grad, risikerer at udvikle angst – hvorimod mennesker der kan lade bekymringstankerne være, udvikler ikke angst.
PÅ LÆNGERE SIGT…
Studier viser desuden, at op mod 80 % af depressionsramte kommer helt ud af deres depression efter endt behandling med metakognitiv terapi.
Psykologisk rådgivning i Odense
Jeg tilbyder telefoniske samtaler med metakognitiv terapi til behandling af stress, angst og/eller depressioner. Efter flere års brug af telefoncoaching har jeg rigtig god erfaring med effekten af denne form.
Desuden fortæller klienter mig ofte – efter endt forløb – at det faktisk var meget rart at kunne sidde i egne trygge rammer og koncentrere sig om at svare – og ikke skulle forholde sig til et nyt lokale eller at blive iagttaget fysisk undervejs.
